Skip to main content

Ferielejlighed – Max 6 personer – Langøvej 521 – Langø – 5390 – Martofte

Leje aftale, betingelser & praktiske oplysninger

I det nedenstående finder du leje betingelserne og praktiske informationer i forbindelse med brug af online booking.

Vi gør opmærksom på at jeres booking ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret.

Salg af overnatning (hytter, sommerhuse, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2 nr. 12. Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret.

Betaling
Lejeprisen, som inkluderer rengøring og forbrugsudgifter, samt evt. andre ikke inkluderede tilkøb, forfalder  til betaling ved bookningen og skal være udlejer i henne senest 5 bankdage efter at bookningen er gennemført.

Lejeprisen kan betales med betalingskort eller ved bankoverførsel i Danske kr. (DKK.) til udlejers bank
Nordea:
Registrerings nr.2377. Konto nr.9035 4305 60.
Ved udenlandske overførsel brug Iban konto nr.:
DK02 2000 9035 4305 60.
BIC: NDEADKKK.
Lejer betaler alle udgifter til bank overførslen.

Faktura for lejen mv. og låsekode til indgangsdøren fremsendes, når udlejer har modtaget den fulde betaling for lejen på sin konto.

Afbestilling/Ændring:
Lejeprisen og tilkøb alt inklusive refunderes ikke ved aflysning, uanset tidspunkt eller årsag. Vi anbefaler derfor stærkt at du/i tegner en rejseforsikring, hvis uheldet skulle være ude.

Ankomst og afrejse:
Ankomst fra kl. 16.00 eller senere hvis det passer jer, idet der er kodelås på døren til lejligheden. Afrejse senest kl. 10.00

Forbrug:
Forbrugsomkostningerne; El, varme og vand, er inklusive i lejen. Strømforbrug til opladning af EL bil og til sauna, betales separat på stedet før afrejsen.

Linnedpakke:
Linnedpakke kan tilkøbes og koster kr.125 pr. person og består af 1 sæt linned, et stort og et lille håndklæde samt et viskestykke.


Udlejningen af ferieboligen sker altid i henhold til leje aftalebetingelserne, der sammen med de praktiske oplysninger udgør aftalegrundlaget.

Parterne:
Lejer = Kunden der lejer ferieboligen.
Udlejer = Ejer; Adam van Hauen

§ 1. Lejeaftalen
Den indgåede lejeaftale er bindende, og omfatter den nævnte feriebolig med tilhørende inventar, møbler, udstyr og alle øvrige på ejendommen værende genstande der benyttes af lejer. Aftaler som ændrer, modificerer eller ophæver disse aftalebetingelser, skal være skriftlige for at have gyldighed. Sådanne evt. ændringer medfører ikke, at aftalebetingelsernes øvrige bestemmelser – hverken enkeltvis eller i sin helhed – bliver ugyldige.

§ 2. Deltagere / anvendelse af lejemålet
Ferieboligen må ikke uden forudgående aftale bebos eller anvendes af flere end 6 personer. Dette gælder også for sammenkomster, selv hvis alle deltagerne ikke overnatter i boligen. Personantallet medtæller også børn, uanset alder. Opstilling af telt, campingvogn, autocamper eller lignende tillades ikke. Der kan, på grund af tørke, være forbud mod at anvende gril eller bålplads.

§ 3. Rengøring / ansvar
Rengøring er inkluderet i lejeprisen og det lejede skal efterlades i ryddelig stand, opvaskemaskine og køleskab tømt, madvarer og affald skal fjernes. Lejer er ansvarlig overfor alt, hvad der forefindes i ferieboligen, samt overfor hvad der i øvrigt benyttes af lejer, i den lejede periode. Skulle der opstå skader, er lejer forpligtet til omgående at underrette udlejer. Ikke meddelte skader før afrejse vil blive udbedret for lejers regning. Skader, der opstår i lejeperioden, vil blive udbedret snarest muligt og skal erstattes inden afrejse. Der er ikke fra udlejers side tegnet forsikring, som dækker lejerens person eller ejendele i lejeperioden, medmindre dette fremgår af lejekontrakten.

§ 4. Betaling
Betaling for ophold sker direkte til udlejer.

§ 5. Praktiske spørgsmål og Reklamationer
Opstår der praktiske spørgsmål i lejeperioden, herunder reklamationer, der kræver udbedring i lejeperioden, skal dette omgående meddeles skriftligt på mail info@klintgarden.dk eller telefonisk til udlejer tlf. +45 28 35 37 73. Udlejer kan ikke gøres ansvarlig i tilfælde af insektangreb på ferieboligen eller grunden, samt i tilfælde af tyveri, beskadigelse eller lignende, der vedrører ferieboligen.

§ 7. Force majeure og/eller usædvanlige begivenheder eller omstændigheder
7.1 Såfremt udlejer i væsentlig grad er eller bliver forhindret i at opfylde forpligtelser under lejeaftalen som følge af force majeure og/eller usædvanlige begivenheder eller omstændigheder, herunder som følge af, men ikke begrænset til, krig, natur- og forureningskatastrofer, tørke, andre usædvanlige vejrforhold, epidemier, pandemier, karantæne, grænselukning eller lukning af afgrænsede geografiske områder, fødevaremangel eller  rationering, trafikforhold, standsning af valutahandel, strejke eller lockout, er udlejer berettiget til at annullere lejeaftalen, og udlejer er ikke herefter ansvarlig for den manglende opfyldelse af lejeaftalen, uanset om force majeure eller de usædvanlige begivenheder eller omstændigheder kunne forudses ved lejeaftalens indgåelse. Udlejer er ved sådan force majeure eller usædvanlige begivenheder eller omstændigheder berettiget til at beholde de af lejer allerede betalte lejebeløb.

7.2 Udlejer er ikke er ansvarlig for ændringer af forhold, som ikke vedrører selve feriehuset, ligesom udlejer ikke er ansvarlig for forringelse af ferieopholdet som følge af sådanne forhold, herunder i form af, men ikke begrænset til, vej og/eller byggearbejde i nærheden af sommerhuset, el afbrydelse, lukning af butikker, faciliteter m.m., ændrede åbningstider, ændrede bademuligheder, herunder badeforbud, ændrede fiskerettigheder, og klimatiske forhold, fx, men ikke kun, i form af oversvømmelser, skovbrande og vandmangel.

7.3 Udlejer kan ikke gøres ansvarlig i tilfælde af insektangreb på feriehuset eller grunden eller i tilfælde af tyveri, beskadigelse eller lignende af lejers ejendele.

§ 8. Vi udlejer kun til ferieophold og ikke til fester, sammenkomster eller arbejds relaterede ophold.
Du skal være fyldt 25 år for at leje vores feriebolig. Vi lejer derfor ikke ud til ungdomsgrupper, dvs. personer under 25 år. Hvis du alligevel foretager en booking uden at oplyse, at der er tale om en ungdomsgruppe, fester/sammenkomster eller arbejdsrelaterede ophold, har udlejer ret til:
– at afvise bookingen uden at refundere den indbetalte leje – at undlade at udlevere nøglekoden uden at refundere den indbetalte leje.
– at bortvise lejer fra ferieboligen før eller under opholdet, uden at refundere den indbetalte leje.
– at kræve betaling af depositum på op til kr. 5.000,- pr. person (såfremt bookingen undtagelsesvis accepteres). Vi gør desuden opmærksom på, at forældre til mindreårige og/eller personer under 25 år ikke kan foretage bookingen i eget navn, uden selv at være til stede under hele opholdet.

§ 9. Trykfejl Udlejer tager forbehold for evt. billed–, pris-, data- og trykfejl.
Øvrigt Der er ikke fortrydelsesret på levering af tjenesteydelser i form af logi, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres